Hundetræningshold

Nu er vi klar med kalenderen for videregående hold i foråret 2012, og det vi kan tilbyde bliver som følger:
 
Familiehundehold (niveau 2)
Undervises af adfærdsterapeut Bettina Hvidemose
Hunde i alle aldre er velkomne
Mandage kl. 17:00
 
Dette hold er for alle hunde, som tidligere har deltaget på niveau 1 og/eller 2 hos Center for Dyreterapi, eller på anden måde har tilegnet sig tilsvarende færdigheder.
 
På dette hold går vi videre med øvelserne fra niveau 1, så hundene bliver endnu bedre til disse og kan udføre dem under flere forstyrrelser.
 
I tillæg arbejder vi med de enkelte hunde og ejeres individuelle ønsker og behov. Således tager vi høj grad udgangspunkt i deltagernes input.
 
Såfremt der er stemning for det, går vi i tillæg videre med lidt mere komplicerede lydighedsøvelser, så som lineføring, fri ved fod, stå og fjernafdækning, som alle kan være nyttige i hverdagen med hunden. Vi arbejder ud fra hundenes individuelle niveau, så der er plads til at gå videre med lige det du og din hund har lyst til.
 
Træningen foregår mandage kl 17:00. Første mødegang er mandag d. 27. august.
Pris kr: 700,- for i alt 8 træningsgange.
Deltagerantal er begrænset til 6 hunde pr. hold.
 
Se yderligere praktiske informationer længere nede.
Eftersom vi har en del hvalpe, der har deltaget på niveau 1 og 2 sidste år, er det muligt, at dette hold bliver meget hurtigt fyldt. Såfremt det bliver tilfældet, laver vi et ekstra niveau 2 hold om mandagen kl. 19 med samme startdato.
________________________________________
 
Videregående familiehundehold (niveau 3)
Undervises af adfærdsterapeut Bettina Hvidemose
Hunde i alle aldre er velkomne
Mandage kl. 18:00

Dette er for alle hunde og ejere som tidligere har deltaget til træning, minimum på niveau 2, hos Center for Dyreterapi, og som gerne vil videre med træningen med sin hund. På dette hold træner vi for sjov, men arbejder også hele tiden for at forbedre lydigheden med nye variationer af øvelser.
Ud over dette arbejder vi ud fra ejernes individuelle ønsker og idéer, og laver alt fra tricks til apportering og feltsøg, hvis der er stemning for dette.
 
I tillæg får de der har lyst til det, mulighed for at træne soft agility ca. halvdelen af hver træningsgang. Her arbejder vi med følgende forhindringer:
- Spring (almindelig + gennem ringe)
- Balancebomme
- Almindelig tunnel
- Sække tunnel
- ”A”
- Vippe
- Slalom
Vores spring kan indstilles i højden, så alle racer kan være med.
 
Træningen foregår mandage kl 18:00. Første mødegang er mandag d. 27. februar
Pris kr: 700,- for de i alt 8 mødegange.
Deltagerantal er begrænset til 6 hunde pr. hold.
 
Se yderligere praktiske informationer længere nede.

_________________________________________
 
Praktiske oplysninger vedr. alle hold:


Ved tilmelding får du en faktura, som skal betales inden første mødegang.
 
Første mødegang skal der medbringes forsikringspolice, (bemærk, at de fleste forsikringsselskaber kræver en udvidet hundeansvarsforsikring, hvis de skal dække uheld sket til hundetræning) samt gyldig vaccinationsattest.
 
På alle hold starter vi træningen med et frikvarter, hvor hundene får lov til at lege frit med hinanden.
 
Træning foregår på træningspladsen bag Kringelhøjvej 11, Hirtshals eller (ved dårligt vejr – eller når der er mørkt) i vores træningshal, som ligger lige ved siden af. Der kan parkeres ved siden af hallen.

Husk at der er begrænset antal pladser – derfor anbefales det at tilmelde sig hurtigst muligt.
 
Kontakt venligst Bettina på tlf. 4098 4777 eller bettina@dyreterapi.dk <bettina@dyreterapi.dk> for tilmelding eller nærmere information. Telefontid er hverdage kl. 9 - 10.
Center For Dyreterapi | Kringelhøjvej 12, 9850 Hirtshals  | Tlf.: 40 98 47 77 | bettina@dyreterapi.dk